Posturologi & MET
Posturologi: Vejen til Balance og Harmoni i Kropsholdningen
Posturologi fokuserer på at identificere og korrigere skævheder i kroppens holdning og stilling, som kan opstå fra fysiske traumer såsom slag eller piskesmæld, eller fra langvarig eksponering fra uhensigtsmæssige påvirkninger såsom dårlige arbejdsstillinger eller følelsesmæssige stressfaktorer.
Det er vigtigt at påpege, at symptomerne kan variere afhængigt af den specifikke type posturale skævhed. Hvorfor er nakken og biddet vigtigt?
C1 og C2 er de to øverste nakkehvirvler, de spiller en vigtig rolle i opretholdelse af en korrekt kropsholdning. Vores hoved hviler på C1 og skal bære ca 12 kg. Hvis C1 sidder skævt, vil det forplante sig ned i kroppen. Vores krop er så intelligent, at den vil gøre alt for at kompensere for skævheden. Kroppen vil altid prioritere det vestibulære system – synet og balancecentret – ellers falder vi.
Kroppen kan kompencere ved at tilte hovedet til den ene side, hæve den ene skulder, hæve eller rotere den ene hofte eller ændre fodstillingen….smart, men ikke i længden!

Behandling uden knæk og vrid
- Muskulære spændinger løsnes med MET teknik (muskulær energi teknik) ingen knæk og hurtige vrid.
- Stabiliserende små nåle i ørene
- Ved vedvarende fejlstilling af fødder, laver jeg indlægssåler til speciel tilpasset dig.
Muskulær energiteknik (MET)
MET regnes for en af de mest effektive behandlingsmetoder indenfor manuel behandling. Teknikken kan anvendes til at normalisere overspændte muskler og rette fejlstillinger i led og nedsætte lokale smerter.
Erfaring viser, at rigtig mange mennesker går rundt med ubehandlede spændinger og skævheder i nakken. Især den øverste nakkehvirvel C1, kan skabe meget ballade ned igennem hele kroppen. Ved hjælp af MET, kan nakken justeres tilbage til sin korrekte position og genskabe balance i kroppen.
Behandlingen er blid og er ikke en manipulation af nakken, men et ’’muskel energi samarbejde’’ som skabes imellem klient og behandleren.
Jeg anvender isæt MET til nakke- og lændeproblemer.
Teknikken kombineres med posturologiske tests samt mine øvrige behandlingsformer.
Hvis man har lidt nåleskræk, kan behandlingen godt laves uden nåle.

