Rebozo massage
Støtte, lindring og ro med Rebozo-massage
Rebozo massage er en enkel form for behandling der primært er centreret omkring bækkenet, men ligeledes inddrages andre spændte muskelgrupper. Vi anbefaler, at du har behageligt tøj på. Behandlingen foregår på en god måtte på gulvet, hvor du i forskellige stillinger er støttet godt op med puder. Vi starter altid med en god snak om din situation.
Rebozo stammer fra de kloge mexicanske jordemødre. Massagen foregår ved, at den gravide med et tørklæde og rytmiske bevægelser bliver vugget for at nå ind til en fantastisk dybdeafspænding. Denne form for massage er at nå ind til selv de allerdybeste muskler og ligamenter, som er særligt på overarbejde under en graviditet. Det lindrer og støtter der hvor der er allermest behov i lige præcis din graviditet.

Selve svøbet – kaldes Rebozo på spansk
Massage som fødselsmodning
Det er muligt at få rebozomassage under hele din graviditet, hvis du har brug for mere velvære og overskud. Det er en individuel behandling, som du kan få på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af graviditeten. I den sidste del af din graviditet kan du have stor gavn af rebozoens beroligende og afslappende virkning, da den hjælper med at lindre graviditetsgener som smerter og spændinger i bækken og lænd og desuden en fantastisk redskab til at forberede kroppen på den kommende fødsel.
Smidighed og bevægelse omkring bækkenet er en rigtig god forudsætning for en krop, der skal igennem en fødsel. Rebozomassage hjælper netop til at afspænde og udstrække muskler og ligamenter omkring dit bækken og din livmoder og giver derfor de mest gunstige vilkår for, at dit barn kan indstille sig optimalt i bækkenet. Under fødslen skal barnets hoved rotere ned gennem bækkenet og rebozo støtter at dette kan foregå uhindret. Rebozomassagen fremmer udskillelsen af oxytocin, det er hormonet som skaber dine veer.
Får du rebozomassage under i graviditeten, vil din krop kunne genkende bevægelserne og du vil nemmere kunne genfinde den samme afspænding under fødslen. Afspænding sænker smerteoplevelsen og vil kunne give dig en følelse af at arbejde med veerne i stedet for at kæmpe imod dem.

Rebozo som fødselsmodning
